Island hopping til Milos, Serifos og Sifnos. Del 1.

Selvom det i nogen tid har været herligt sommervejr kunne det ikke få mig til at græde over at skulle forlade Danmark. Ej heller, at jeg var nødt til at stå tidligt op. Grækenland venter og tre for mig helt nye øer. Jeg var i lufthaven i Kastrup i god tid kun for at konstatere, at bagagebåndet var brudt sammen, så det blev en meget lang indcheckingstid. Snowflake-flyet ventede heldigvis på os, så stadig ingen sure miner. Efter ankomst til ELEFTHERIOS VENIZELOS tog jeg bussen direkte til Piraeus, for at købe billet Milos næste dag med Highspeed 3. Det første billetkontor jeg var på oplyste, at der var udsolgt. Næste sted havde de et styk tilbage, så den købte jeg naturligvis. Resten af dagen brugte jeg på en café i Piraeus, hvor jeg spiste lunch med en tysk pige, jeg havde mødt i bussen fra lufthavnen. Hen på eftermiddagen tog jeg et værelse på et hotel og hyggede mig med lidt windows-shopping og en middag og nød at have græsk jord under fødderne igen. Om aftenen blev det uvejr med lyn, torden, storm og regn. Det var helt hyggeligt, for jeg vidste jo, at det hurtigt ville være overstået og blive fint vejr igen.

Mandag 11/8
Tidligt op for at tage til havnen igen, hvor båden skulle afgå kl. ½8 og vi kom afsted med 10 minutters forsinkelse på grund af en hel del mennesker, der kom i allersidste øjeblik. Sejlturen forløb uden problemer, det var næsten vindstille og jeg tilbragte det meste af turen på bagdækket.

Efter godt 4 timer var jeg så fremme på Milos og havnebyen Adamas og så var det tid for at finde et sted at bo. Det viste sig snart, at det var lige så svært som jeg havde frygtet. I informationen på havnen (hvor man for øvrigt gratis kan få sin bagage opbevaret, hvis der er plads!) fik jeg udleveret Milos-hæftet, hvor alle eller i hvert fald de fleste udlejere er nævnt med telefonnummer og en kode, der henviser til et kort i hæftet, så man også kan se beliggenheden. For at hjælpe folk, blev der samtidig udleveret en liste med navne på de udlejere, der havde ringet ind og informeret om at de havde ledige værelser. Det var kun 12-14 navne på listen, så der var kamp blandt os nyankomne om at komme til en telefon og være blandt de heldige, der kunne få tag over hovedet for natten. Dette projekt lykkedes ikke for mig, så jeg startede fra toppen af listen i bogen i stedet. Efter at have talt med ca. 20 personer, blev det klart, at det nok ikke var vejen frem. Jeg besluttede derfor at gå rundt og prøve at finde noget ad den vej i stedet. De første 5 steder også uden held, men jeg må sige, at den græske hjælpsomhed endnu en gang viste sig at være i top. Selvom dem jeg spurgte ikke selv kunne hjælpe, ringede de rundt til familie, venner og bekendte på mine vegne. På den måde lykkedes det omsider at få et værelse. Priserne her i højsæsonen var dobbelt op, og den kaotiske situation taget i betragtning var nyttesløst at forsøge at tale prisen ned - det var bare at være glad og at betale det forlangte. Til gengæld for den høje pris havde mit nye hjem A/C, som næsten var alle pengene værd.

Efter disse strabadser kunne det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme ud at bade. Jeg næsten løb til bystranden, en sandstrand der ligger i forlængelse af havnen langs bugten og vejen ud af byen. På selve stranden er der træer, hvis man skulle have behov for lidt skygge, sand ude i vandet, og det er en børnevenlig strand, hvor man skal temmelig langt ud for at have vand til halsen. Det var så godt at blive afsvalet og at føle at nu var jeg på ferie.

Tirsdag 12/8
Efter at have lejet en moped skulle jeg nu ud at se, hvad øen havde at byde på og ikke mindst besøge nogle af de 70? strande, der er på Milos. Som det meget tydeligt vil fremgå af nedenstående, er jeg et stort badedyr. Jeg kørte sydpå og første stop var Ag. Sostis, som består af tre bugter. Jeg slog mig ned på den, hvor der ovenfor stranden ligger en taverna. En rigtig dejlig sandstrand med et enkelt træ, der giver god skygge om formiddagen. I løbet af formiddagen kom der flere og flere mennesker, og ved middagstid var der fyldt godt op.

Jeg kørte videre til Kipos, hvor der er en taverna og en parkeringsplads. Herfra man kan tage en badebåd ud til mere afsidesliggende strande som Kleftiko og Gerontas. Man kan komme hertil med bussen, hvis man ikke har mod på at leje bil eller moped.




Herefter fortsatte jeg til Firiplaka - en stor sand/grusstrand med røde bjerge i baggrunden. På den første del af stranden er der solsenge med parasoller og en strandbar. Området ved strandbaren var sort af mennesker, mens der var mere plads længere ude i bugten. Ved siden af Firiplake ligger Tsigrado ned af en meget stejl sandskrænt. En lille bugt med helt fantastisk blå-grønt vand. Også her var der rigtig mange mennesker, så jeg bestemte mig for at udskyde mit besøg på denne strand til en anden dag. Hele sceneriet blev desværre ødelagt noget, fordi der på stranden ind mod klipperne lå store bunker af affald. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor folk ikke kan finde ud af at tage tom emballage med sig, når de går. Specielt på en så smuk strand som denne, hvor det ikke kan forventes, at der kommer nogen og rydder op!

Næste stop var Ag. Kyriaki. Igen en strand, hvor der var mange mennesker, og alle pladser under træerne var optaget. Der er mulighed for at leje solsenge og parasoller på en del af stranden, og der er en taverna. Dette er en sandstrand, hvor der er sten ude i vandet, men vandet er helt perfekt.

Sidst på eftermiddagen kørte jeg til Klima, der ligger nord for Adamas. Klima er et lille meget hyggeligt fiskerleje, hvor de små hvide huse med garage til fiskebådene ligger næsten i vandkanten. Husenes altaner og garagedøre er malet i blå, grønne og røde farver - ren idyl. Der er en mole, hvor der er sat bænke op under en træ - et perfekt sted at sidde og tænke tanker, nyde den smukke udsigt og eventuelt spise medbragt lunch. Der er ingen taverna i Klima, men der ligger en ovenfor byen.

Onsdag 13/8
Dagens første udflugtsmål gik nordpå til Sarakiniko. Det var tidligt på dagene, da jeg kom der, og der lå nogen og sov på stranden. Her er der en lille strand omgivet af de mest besynderlige og meget dekorative hvide klippeformationer. At der kom en frisk vind fra nord og kastede bølger mod klipperne, gjorde det bare mere fascinerende. Her er der ingen taverna eller solsenge.

Ag. Konstantinos var næste stop - en sandstrand med nogle klipper i begge ender af bugten. Der var overhovedet slet ingen mennesker, sikkert på grund af blæsten, som var årsag til en masse bølger. Selvom om jeg var fristet af en dukkert, turde jeg ikke, fordi jeg var usikker på, om der kunne være klipper/sten i vandet, som jeg ikke kunne se. Til højre i bugten er der et hus og bag huset ligger der en lille bitte bugt med endnu en lille strand - her var der læ for vinden og så blev det badetid. Det var bare så godt. Heller ingen taverna eller solsenge her.

Videre gik turen til Paxaina og hvilket syn, der mødte mig der. En rigtig god strand med tre klipper ude i vandet, hvor bølgerne bare væltede ind mod klipperne og kysten. En fantastisk bade-oplevelse. Eneste minus ved denne strand var, at de store bølger førte en del skidt og møg med sig som plasticflasker og plasticposer, der flød rundt i vandet.

Ikke langt fra Paxaina ligger Filakopi. Jamen, det var et utroligt sted. Man går oppe på klipperne og kigger langt, langt ned i en slugt, hvor vandet bliver ført ind til en lille bugt gennem en passage i klipperne. Her skal man være meget forsigtig, når man går rundt, for der er "naturligvis" ingen afspærring ved kanten af klipperne ned til slugten.

Så nåede jeg til Pollonia. Jeg kan forestille mig, at der har være meget hyggeligt i dette lille fiskerleje for år tilbage. Det synes jeg nemlig ikke der er nu. Der lå en mængde feriehuse og pensionater til venstre, når man kommer fra landevejen, og det ødelægger ligesom efter min mening hele stemningen. I Pollonia kan man tage den lille færge over til Kimolos. Mere herom senere.

Hvis man fortsætter gennem byen op forbi købmanden og bageren, kommer man ud til Voudia, her ligger et af de værker, der forarbejder de mineraler, som Milos er så rig på. Hvis man står ved værket og kigger ud over bugten, kan man se nogle meget smukke klipper, som på grund af mineralforekomsten har en helt fantastisk rød farve. Stranden neden for værket er en af Milos' få stenstrande og helt fantastisk, hvis man altså synes om at bade på stenstrande.

Ved aftenstid tog jeg op til Plaka - øens hovedstad. Det er en meget atypisk hovedstad, fordi gaderne og stræderne er meget smalle og forretningerne primært er mondæne brugskunstforretninger, guldsmede og restauranter i den mere dyre ende. Det er ikke tilladt at køre i byen, men der er en mindre parkeringsplads lige i starten af byen. Denne parkeringsplads opfylder desværre slet ikke behovet, hvorfor folk parkerer langs vejen op til byen, så specielt om aftenen er der trafikkaos. Fra byen er der en fantastisk udsigt over havet, og går man op ad trapperne til Kastro og kirken, er udsigten helt ubeskrivelig og fantastisk. Man kan praktisk talt se ud over hele øen - meget fascinerende. Solnedgangen kan sagtens måle sig med den på Santorini.

Resebrevet fortsätter »


Milos på Kalimera »







HEM

SÖK

FORUM

E-GUIDER

BOKA HOTELL

BOKA BÅTBILJETT

BOKA HYRBIL

© 1997-2020 Janne Eklund/Kalimera